Stinel Adefoged
baby-1178539_960_720

Er blevet moster

Juhuuuu – så skete det. Påskesøndag fødte min dejlige lillesøster en lille bitte pige på 51 cm og 3240 gram, og jeg kan endelig kalde mig for moster, og det er så skønt. Jeg elsker børn – altså jeg skal ikke have nogen selv lige nu, men jeg elsker dem og alt ved de små nuttede væsener, i sær når man man efterlade dem til deres forældre og få sin nattero.

Det har været en lidt hård graviditet for min søster, men alt har været som det skulle være, og fødslen er bare gået helt perfekt, så nu er der ikke andet tilbage for dem, end bare at nyde deres nye liv som forældre og hinanden. Det er så fedt.

De bor et stykke fra mig, så har desværre ikke tid til at besøge dem før torsdag, men jeg skal love for, at det er noget jeg ser meget frem til, min lille niece…. :-)

Selvom det ikke er mit barn føler jeg alligevel er jeg er ved at blive en smule ruineret, og er glad for at det ikke er mig, der skal købe alle de ting der følger med et barn. Jeg har købt det mest fantastiske lille babytæppe, som jeg bare glæder mig til at putte hende i.

Billedet er fra www.naturebaby.dk

Billedet er fra www.naturebaby.dk

Jeg vil samtidig godt lige benytte lejligheden til at sige undskyld for dette helt igennem sentimentale indlæg, jeg er bare så glad for endelig at kunne kalde mig moster.

Have something to add? Share it in the comments.

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *