Stinel Adefoged

Fødselsdag og tøjkrise

Mig

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Jeg skal til min venindes 30 års fødselsdag i næste weekend. Jeg glæder mig, men har også haft virkelig svært ved at finde ud af, hvad jeg skal tage på. Hun holder fødselsdagen på en bar i den eksklusive ende, og derfor vil jeg gerne gøre lidt ekstra ud af mig selv, så jeg passer ind.

Først overvejede jeg at tage et par pæne bukser på med en løs skjorte til. Det så egentligt pænt ud, især hvis jeg tog et par stilletter på til, men jeg syntes alligevel ikke helt, at det var fint nok. I og med vi skal være på en bar, har jeg bestemt mig for at jeg gerne vil have en form for cocktailkjole på, da de bare er så elegante og flotte. Problemet er bare, at jeg ikke har nogen cocktailkjole i mit klædeskab, så jeg har været på jagt efter den helt perfekte kjole til festen.

Først tog jeg en tur ned i gågaden for at se butikkernes udvalg. Det var ikke vanvittigt stort, og der var ikke så meget at vælge imellem. Jeg fandt en virkelig smuk grøn kjole med lidt blonder i toppen, men da jeg spurgte efter den i min størrelse, sagde ekspedienten, at de desværre ikke havde flere og heller ikke ville få dem hjem før 1. maj – øv! Der var ikke andre kjoler, der fangede min opmærksomhed, så jeg besluttede mig for at finde en på nettet i stedet.

Efter at have ledt et stykke tid (for wow der er mange tøjsider!) fandt jeg en hjemmeside med en masse flotte blondekjoler. Jeg fandt endda en, der mindede om den grønne kjole, jeg så i butikken – juhu! Den er godt nok blå og ikke grøn, men det gør ikke noget, for jeg elsker blå. Kjolen burde blive leveret i løbet af de næste par dage, så jeg krydser fingre for, at den passer! Jeg har i hvert fald spist sundt hele ugen, hæhæ.

Have something to add? Share it in the comments.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *